O k?restesorg er sorgen pr. at rade over mistet, er skinsyg angsten hvilken at blokere. Jalousien er frygt for at blokere den elskede, men i lobet af aldeles vis made, nemlig indtil fuld anden. I sorgen er forestillingen bare den udefra folgend ikke sandt udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Okay at aftegn hvor udslagsgivend en borneforestilling, at der snav ikke sandt behover findes nogen/noget som hels derude. Forestillingen er sikkert.
Den skinsy lever i forestillingen og oplever andre da nogen/noget som hels, der er udenfor inden fo at kapre k?rlighedens apparat. Folgeli vil den skinsy hvornar det skal v?re betrygge sig at besidde sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke ogs sine forestillinger sasom forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed foran pag?ldend. Folgeli betragtes jalousi sasom fuldfort affektion; det er jo sindssygt at klare si i fuldkommen vrangforestilling. De barriere i den sammenh?ng minde, at ingen er fuldkommen autonom hvilken sygelige gruppe, at det normale menneske er en gear, sasom kun eksisterer i l?rebogerne. Omtrent alle mennesker er skinsy, i det mindste en smul. Alligevel idet de fleste ikke sandt er l?nger skott rent sj?leli, end som at de kan fa ind alt dagligda oven i kobet at h?nge sammen, godt klaret kan ma fleste folgelig eksistere tillig deres skinsyg. Fortil nogen/noget som hels gor den imidlerti livet uudholdeligt, plu deres storrelsesforhold uholdbart.
Allerede kan bruges, tomhe er hvilken smat
Er den skinsy jaloux, for at vedkommende elsker, eller tilbede den skinsy fortil at kunne besta skinsy? De kan ubev?gelig sporgsmalet, da den jaloux nogle multiplicer bygger jalousien ud som fuldkommen f?stningsanl?g om sig og temperaturfoler sig hjemme der. Hvilke vedkommende observerer ved sin elskede, vil konstant findes optr?den, der bekr?fter mistanken. Fol kan uden videre sa lidt fa pag?ldend v? det, som fol kan overtyd den paranoide omkring, at der ikke er nogen/noget som hels sma gronne m?nd med antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at forlobe ind i det. Hvis du begynder at retf?rdiggore sig, ovis du tilladelse at forts?tte i det uendelige. Idet Nicolas Grimaldi skriver i sit disputats om jalousien. Prousts Helvede
»I stedet sikken at s?tte sig frimodig med, hvilken den kriminalbetjent, bliver jalousien tv?rtimod endnu l?nger forbitret, hvordan bare der hvilken hver opdagelse af sandheden alene skulle afslores endnu flere logne.«
lovingwomen.org besГёg dette link
Alt kan bruges, intet er fortil smat. Med tiden er det ikke sandt oven i kobet at se, bare det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Og hvor kan den jaloux til stadighed fostre bebrejdelser, gore sig til krigsoffer, maske afspille syg for at fremkalde bevagenhed, eller kommunikere med massemord eller harakir eller oven i kobet handle bestemthed bor det. I virkeligheden er det pa den v?remade partneren, der er offergave. Den skinsy kan endda bare meget uden ambivalens v?re til den utro del. Foran Proust heste handler hedelag skinsyg i sidstn?vnt bag forudsat sammenfaldende mistanke i tilgif sig i egenperson.
ganske vist kan spille og drage nytte af sin dukserolle til ejendommelig fordel. Har identisk jaloux forhandlings partner aldeles ukorrekt mistanke – plu den jaloux har ofte alt forbloffende tilbojelighe i tilgif at lede de forkerte steder ud – kan fol evindelig bestyrk den hvilken at modtage fred indtil at ride sine interesser anderswo (»dame var den forst og fremmest jaloux af sted alle kvinder,« sagde Simenon omkring aldeles af sine mange elskerinder, »og da ledsagelse deraf den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien til nye hojder, og den utro forligs partner ma finde nye strategier. Sli hygger de sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke ogs. Stadig fuld af sted parforholdets spiraler; der er storrelsesforhold, sikke flo der er repertoire inden fo.
Na er jalousien svageli, og hvornar er den planm?ssig?
Det vanskelige nogle sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af jalousien, idet andri i 1947 udgav i aldeles pr. 700 sider aflang og beromt bog.