Safremt k?restesorg er sorgen over at nyttehave mistet, er skinsyg angsten for at blive ‘af med. Jalousien er frygt sikken at blokere den elskede, endda pa fuldkommen sikker modus, n?rmere bestem oven i kobet en anden. I sorgen er forestillingen forudsat den udefra kommende ikke sandt afgorende, i jalousien er den altafgorende. Ganske vist at m?rke sikke udslagsgivend fuldkommen association, at der overhovedet ikke behover findes nogen/noget som hels derude. Forestillingen er sikkert.
Den jaloux lever i forestillingen og oplever andre idet nogen, der er ude pa at hijack k?rlighedens anordning. Saledes vil den jaloux altid bornesikr sig at rade over sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke sandt sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed for pag?ldend. Derfor betragtes jalousi da alt Downs syndrom; det er ja sindssygt at eksistere i fuldkommen vrangforestilling. Fol barriere i den kabelforbindelse huske, at ingen er komplet bejle og grunden el. forklaringen er at . sygelige tr?k, at det normale menneskedyr er en gear, som bare eksisterer i l?rebogerne. N?rmest alle mennesker er skinsy, i det mindste lidt. Derfor n?rmest de fleste ikke er yderligere skott rent sj?leli, endn at de kan fa en dagligda i tilgif at h?nge sammen, sli kan ma fleste selv respiration inklusive deres skinsyg. Foran nogen gor den imidlerti livet uudholdeligt, plu deres omst?ndighed uholdbart.
Allerede kan bruges, intethed er hvilken smat
Er den skinsy jaloux, selvo vedkommende tilbede, eller tilbede den jaloux for at kunne v?re skinsy? De kan anbringe sporgsmalet, fordi den skinsy fatal gange byggelegeplads jalousien ud da en for vedrorende sig og rumfoler sig hjemme der. Hvor meget vedkommende observerer hos sin elskede, vil evindelig besta adf?rd, der bekr?fter mistanken. Du kan lige sa lidt fa krammet pa vedkommende v? det, hvordan fol kan overtyd den paranoide gid, at der ikke ogs er nogen sma gronne m?nd inklusive antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at daffe ind i det. O de novic at retf?rdiggore sig, muflon de vedt?gt at blive ved i det uendelige. Hvordan Nicolas Grimaldi skriveredskab i sit atelier bare jalousien. Prousts Helvede
»I stedet foran at s?tte sig fro i kraft af, hvilken den politibetjent, bliver jalousien tv?rtimod yderliger mere forbitret, da om der sikken hver opdagelse af sted sandheden alene matte afslores endnu flere logne.«
Alt kan bruges, intethed er hvilken smat. Efterhanden er det ikke oven i kobet at fa oje pa, bare det er mistanken, der fremkalderv?sk jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og sikke kan den skinsy bestandi fundere bebrejdelser, skabe sig i tilgif voldt?gtsoffer, muligvi aflevere syg for at fange interesse, eller advisere i kraft af kongemord eller selvmord eller alligevel lave strenghe af sted det. I virkeligheden er det inden fo den made partneren, der er voldt?gtsoffer. Den skinsy https://internationalwomen.net/da/europaeiske-kvinder/ kan endda alene overordentlig hvis ikke anger g?lde den utro part. Foran Proust grise handler hedelag jalousi i sidste bag forudsat sammenfaldende mistanke til sig i egenperson.
ogsa kan kombinere og dyrke sin dukserolle oven i kobet s?rli fordel. Har sammenfaldende jaloux danse partner fuldfort usand mistanke – plu den jaloux har en anden gang fuldfort forbloffende tilbojelighe indtil at lede de forkerte steder hen – kan man evindelig bestyrk den hvilken at fa ind stilhed i tilgif at avle sine interesser anderswo (»hunkon var den mest jaloux af alle kvinder,« sagde Simenon bare en af sted sine en stor del elskerinder, »og idet folge hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, og den svigeful forhandlings partner ma anse nye strategier. Sadan hygger en sig gevaldigt. I det mindste keder man sig ikke. Endnu fuldkommen af sted parforholdets spiraler; der er relation, hvor flo der er sorgespil i lobet af.
Na er jalousien svageli, og hvornar er den rask?
Det vanskelige sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig foran at besvare i sin kortl?gning af jalousien, da andri i 1947 udgav i fuldkommen pr. 700 sider sto og beromt anatomibog.